Aros Forsikring
En attraktiv forsikring af bilen gennem OnDrive Leasing.
En attraktiv forsikring af bilen gennem OnDrive Leasing.
Hos OnDrive Leasing har vi indgået et samarbejde med Aros Forsikring om at tilbyde en attraktiv bilforsikring til vores kunder. Det betyder, at du automatisk bliver tilbudt at blive kunde hos Aros Forsikring, når du leaser din bil gennem OnDrive Leasing.
Vi er gået sammen om at skabe en attraktiv bilforsikring og tilvalgsforsikringspakke, så du nemt får styr på alt det nødvendige til din leasingbil - til en yderst konkurrencedygtig pris.
Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål.
Bilforsikringen fra Aros Forsikring indeholder kasko- og ansvarsdækning, førerulykkesforsikring, redning i udlandet, nummerpladeforsikring, retshjælp og gratis reparation af stenslag.
Du vælger selv et kilometerinterval når du leaser bilen, så du kun betaler for det antal kilometer, du rent faktisk kører. Du kan også tilvælge en forsikringspakke bestående af udvidet glasskadeforsikring, friskadeforsikring og parkeringsskadeforsikring til en fordelagtig pris*.
*Alle priser er angivet som månedspriser. Prisen er inklusive afgifter bortset fra 40 kr. i bidrag til Garantifonden for skadeforsikringsselskaber, der opkræves med første opkrævning og herfra én gang årligt. Opkrævning af forsikringen sker månedligt og kræver tilmelding til betalingsservice. Der tillægges desuden et PBS-gebyr på 10 kr. pr. opkrævning.
Din selvrisiko er på 5.000 kr.
Hvis du er mellem 18-24 år, er din selvrisiko 7.500 kr.
Skader på dig som fører af det forsikrede køretøj ved solouheld. Eksempelvis hvis du på grund af glat føre rammer et træ, kører i en grøft eller et autoværn. Førerulykkesforsikringen kommer kun til anvendelse i en situation, hvor du ikke er berettiget til erstatning fra din ulykkesforsikring, ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring eller tilsvarende forsikring eller ordning.
Det er muligt at tilføje en sekundær bruger, men kun ved bopæl på samme adresse og ved indgåelse af leasingkontrakten (ikke efterfølgende).
I tilfælde af skader på din bils ruder, spejlglas eller lygteglas er du dækket med en selvrisiko på kun 1.200 kr.
Hvis din parkerede bil får en bule, ridser eller en stor parkeringsskade, som er forårsaget af en anden person, som ikke vedkender sig skaden, bliver din selvrisiko på kaskoforsikringen nedsat til kun 1.200 kr.
Ved påkørsel af dyr, dokumenteret og politianmeldt seriehærværk, brand, tyveri og frit faldende genstande får du udbedret skaden uden at skulle betale selvrisiko.
Ønsker du kun én af tilvalgsforsikringerne, så kan Aros Forsikring også tilbyde dem som enkeltstående forsikringer.